Historie

Historisk udvikling af psykodynamisk korttidsterapi
ved psykolog Allan E. Larsen

Freud og de tidlige psykoanalytikere
Psykodynamisk korttidsterapi er ikke af nyere dato. De fleste af Sigmund Freuds terapier, inklusive de ”klassiske cases”, var af kortere varighed, mange under et år. Flere tidlige psykoanalytikere, som Ferenzci og Rank, eksperimenterede med mere ”aktive” former for psykoanalyse, end det som efterhånden var blevet ”mainstream” psykoanalyse, hvor analytikerens neutralitet og udvikling af overføringsneurose var centrale teknikker.

Fra 1930’erne til 1950’erne arbejdede flere psykoanalytikere i forskellige miljøer på at udvikle metoder til at forkorte psykoanalytiske behandlinger, samtidig med at den terapeutiske effektivitet blev bevaret. En milepæl i udviklingen af dynamisk korttidsterapi kom med Alexander og Frenchs bog Psychoanalytic therapy fra 1946. Alexander og French fremsatte en påstand, som dengang var kontroversiel blandt psykoanalytikere, nemlig at indsigt i egen dynamik ikke er tilstrækkelig for at opnå fuldt udbytte af psykoterapi. Det, som ifølge Alexander og French er afgørende for patientens udvikling, er hans oplevelse af samspillet med terapeuten, hvilket gerne skulle føre til en såkaldt ”korrektiv emotionel erfaring”. En tilsvarende holdning havde også Frieda Fromm-Reichmann, som mente, at patienter behøver en erfaring, ikke en forklaring på deres problemer.

David Malan og Michael Balint
David Malan (1963, 1976; Malan & Osimo, 1992) har siden 1950’erne arbejdet med at forkorte og effektivisere psykoanalytisk behandling, for at flere patienter kan få udbytte af psykoterapi. Malan blev oprindeligt af Michael Balint inviteret til at deltage i Balints workshops om dynamisk korttidsterapi ved Tavistock, hvor man eksperimenterede med at forkorte psykoanalytisk terapi. Senere dannede Malan sin egen forskningsgruppe og trænede dynamiske korttidsterapeuter i en årrække, indtil han i 1970’erne mødte Davanloo på en konference. Malan oplevede, at Davanloos ISTDP metode indeholdt teknikker, som på en effektiv måde kunne håndtere patientens forsvar, som er en af de største hindringer for fremgang i terapien. Malan indledte herefter et årelangt samarbejde med Davanloo. Malans bidrag omfatter den kendte lærebog Individual Psychotherapy and the Science of Psychodynamics fra 1979, hvor han bl.a. præsenterede Konflikt- og Persontrekanterne, som illustrerer de “universelle psykodynamiske principper”. David Malan har senere haft en central position i det internationale dynamisk korttidsterapi miljø, og bl.a. publiceret en undersøgelse af udvalgte patienter, som har været i ISTDP behandling hos Patricia Coughlin Della Selva (Malan & Coughlin Della Selva, 2006).

Peter Sifneos og James Mann
Uafhængigt af Malan og Davanloo, udviklede Peter Sifneos og James Mann i Boston deres egne former for dynamisk korttidsterapi. Sifneos (1992) kaldte sin terapiform Short-term anxiety-provoking psychotherapy, og Manns (1973) hed Time-limited psychotherapy. Begge terapimodeller har forholdsvis strenge kriterier for, hvem der kan komme i behandling, og er ikke meget udbredte i dag. Sifneos har, sammen med Malan, været en kilde til inspiration for andre forskere, bl.a. i forskningsprojekter om dynamisk korttidsterapi ved Universiteterne i Bergen og Oslo.

Davanloo’s Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP)
ISTDP er en form for dynamisk psykoterapi, som oprindeligt blev udviklet af dr. Habib Davanloo fra McGill University i Canada fra 1950’erne til nu. Metoden er grundigt beskrevet i en serie af artikler og bøger (1978, 1980, 1990, 2000), hvor Davanloo præsenterer og analyserer transskriptioner af terapitimer. Videre har Davanloo præsenteret sit omfattende kliniske materiale på kongresser, seminarer og for træningsgrupper i USA, Canada og Europa de sidste fire årtier.

Davanloos ISTDP metode er siden blevet videreført af psykologer og psykiatere, som Davanloo har trænet. Af disse kan nævnes Allan Abbass, Patricia Coughlin Della Selva, Jon Frederickson, Josette ten Have-de Labije og Robert Neborsky, som alle har bidraget med artikler, forskning og oplæring af ISTDP terapeuter i USA, Europa og Skandinavien.

Der har siden starten af 00’erne været en stigende interesse for ISTDP i Skandinavien, og for tiden findes der ca. 35-40 psykologer, psykiatere og psykoterapeuter som er uddannet, eller er under uddannelse af, undervisere som er uddannet af Davanloo selv. I tillæg er der et ukendt antal terapeuter, som har deltaget i undervisning med Davanloo såvel som undervisere i Europa, der ikke har forbindelse til Dansk Selskab for ISTDP.

Særlig bemærkelsesværdig er en gruppe psykologer tilknyttet Thorsberg Distriktspsykiatriske Senter i Drammen i Norge. Disse psykologer har siden 2008 uddannet flere grupper af ISTDP-terapeuter, og har indsamlet data i et forskningsprojekt, hvor såkaldt ”behandlingsresistente” patienter, som det ikke havde været muligt at hjælpe tidligere med psykoterapi og medikamenter. Disse patienter fik ca. 16 timers ISTDP terapi i kombination med ”treatment as usual” ved psykiatriske institutioner, diagnostisk udredning, gruppesamtaler, miljø- og ergoterapi. De foreløbige resultater viser, at patienterne i forskningsprojektet i Drammen har haft stort udbytte af behandlingen. Flertallet af patienterne har haft en markant nedgang i symptomer som angst, depression og psykosomatiske plager og de fungerer bedre i mellemmenneskelige relationer. De fleste opfylder således ikke længere kriterierne for psykiatriske lidelser, som de har haft i årevis, inklusive flere patienter som havde forskellige former for personlighedsforstyrrelser.

Litteraturliste
Alexander, H. & French, T.M. (1946). Psychoanalytic therapy: Principles and application. Lincoln: University of Nebraska Press.

Davanloo, H. (1978). Principles and techniques of short –term dynamic psychotherapy. New York: Spectrum.

Davanloo, H. (1980). Short-term dynamic psychotherapy. New York: Aronson.

Davanloo, H. (1990). Unlocking the unconscious. New York: Wiley.

Davanloo, H. (2000). Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy: Selected papers of Habib Davanloo, MD. New York: John Wiley & Sons.

Malan, D.H. (1963). A study of brief psychotherapy. London: Tavistock Publications.

Malan, D.H. (1976). Toward the validation of dynamic psychotherapy: A replication. New York: Plenum Publishing Corporation.

Malan, D.H. (1979). Individual psychotherapy and the science of psychodynamics. London: Butterworth.

Malan, D.H. & Coughlin Della Selva, P. (2006). Lives transformed: A revolutionary method of dynamic psychotherapy.

Malan, D.H. & Osimo, F. (1992). Psychodynamics, training, and outcome in brief psychotherapy. Oxford: Butterworth-Heinemann.

Mann, J. (1973). Time-Limited Psychotherapy. Cambridge: Harvard University Press.

Sifneos, P.E. (1992). Short-Term Anxiety-Provoking Psychotherapy: A treatment manual. New York: Basic Books.